Hvordan sætninger bliver vingerne

”Et hus kan ikke bygges uden hjørner, ingen tale kan tales uden et ordsprog” - frasologologier, vingerudtryk, ordsprog gør tale ikke kun udtryksfulde, men giver dig også mulighed for at udtrykke et eller to ord, der ikke altid kan forklares med hele sætninger.

På ethvert sprog er der stabile udtryk - fraseologiske enheder. Phraseologism er en færdiglavet kombination af ord, der kan bruges i betydningen af ​​et enkelt ord eller udtryk. Begrebet oprindelse tilskrives den franske sprogforsker Charles Bally.

Ofte er den originale betydning af fraseologisme skjult af historien, men selve udtrykket illustrerer en kendsgerning, der er sprogligt irrelevant for et bestemt udtryk. For eksempel betyder udtrykket "spiste en hund" en enorm oplevelse i en bestemt virksomhed. Desuden i det og ikke i en anden rækkefølge. “Jeg spiste en hund” er netop tilfældet, når “summen” ændres på grund af ændring af position.

Vingede udtryk fra folklore dybder

Ordsprog og ordsprog blev de oprindelige kilder til fraseologiske enheder, hvoraf nogle blev en uadskillelig del af det russiske talte og litterære sprog såvel som gamle grammatiske former og arkæmer af det russiske sprog.

Fra det gamle ordsprog "Den druknende mand griber strået" gik fraseologismen "gribe strået" i betydningen - for at søge frelse, ved hjælp af ethvert, selv de mest upålidelige middel.

"For fjerne lande" - et fabelagtigt udtryk er helt passende i hverdagen, i litterær tale, og selv som et figurativt udtryk i en offentlig tale vil det ikke medføre misforståelse blandt indfødte talere i det russiske sprog.

Til arkæmer henviser til udtrykket "intet mere" - uden tvivl. Den gamle grammatiske form er "en vittighedssag."

Fraseologismer fra litterære værker

Forråd med fraseologiske enheder er repræsenteret af I.A. Krylova, som hver fabel introducerede rummelige figurative udtryk til verden, hvis betydning er selv for en person langt fra menneskelig litteratur: ”Og ting er der stadig, ” ”Ay Moska, hun er stærk at vide” og så videre.

"Ophold med intet", "Og fedrelandets røg er sød og behagelig for os" - hvis mange mennesker genkender "Fortællingen om fiskeren og fisken", er betydningen af ​​det andet udtryk klar, også uden Griboedovs viden.

Religiøse fraseologismer

Med indtrængen af ​​kristendommen og kirkelitteraturen i de brede masser blev det russiske sprog beriget af et nyt lag af fraseologiske enheder. "Syndebukk", "snublestein", "salt af jorden" - dette er ikke de eneste bibelske udtryk, der er blevet frasologiske enheder.

Kilden til fraseologiske udtryk blev myterne om antikken "Procrustean bed", "Pandora's box", "Sisyphean labour."