Hvordan det russiske sprog har ændret sig

Ethvert sprog er et dynamisk fænomen. Ordbøger og opslagsbøger fastlægger ikke evigt reglerne for dets anvendelse, men fastlægger kun reglerne for brug på et bestemt tidspunkt. Det russiske sprog er ingen undtagelse. I dag vil du næppe forstå teksterne til skriftlige monumenter fra det 11. århundrede, du kan næppe og fuldstændigt forstå korrespondancen mellem Pushkins samtidige, selv din egen oldemors tale ville rejse spørgsmål fra dig.

Brugsanvisning

1

Det mest aktive på det russiske sprog er at ændre ordforråd. Ord er lånt fra dialekter, faglige ordbøger, udenlandske dialekter. Oftest skyldes dette fremkomsten af ​​nogle koncepter. Så for nylig trådte “merchandisers” og “headhunters” ind i talen. På samme tid dør eller muteres andre ord. Dette sker normalt, når den ting, den betegner, forsvinder i mangel af eksistens, eller et synonym opstår. Forskere opfandt en vanskelig enhed til computing - og i stedet for en lang "elektronisk computer" kom en kort "computer" hurtigt ind på sproget. Og hvis tidligere "fingre" og "kinder" blev erstattet af "fingre" og "lanita". Udvidelsen af ​​det ofte anvendte ordforråd kendetegner levende samfund. I 1990'erne forekom der for eksempel en masse kriminel ordforråd på det russiske sprog: "bot", "kickback" osv.

2

Ændringer i stavemåde registreret i flere reformer. Den første blev dirigeret af Peter I, hvilket fjernede duplikater eller ubrugte bogstaver fra alfabetet. Og et par forenklet drikke. I 1917-1918 blev flere flere forældede bogstaver slettet fra det russiske alfabet: yat, fitu og decimal. og afskaffede også forpligtelsen til et hårdt tegn i slutningen af ​​ord og dele af sammensatte ord. I 1934 blev "y" vendt tilbage til alfabetet i 1942 - "ё". Og før det i ordbøgerne skrev de sådan: jod, yog, Yorkshire.

3

Grammatikken i det russiske sprog har ændret sig markant gennem ti århundreder. For eksempel faldt det dobbelte antal for 600 år siden bort - en speciel form for substantivdannelse, hvis det var et par ting eller fænomener. Det mindes om flertalsformerne af nogle ord: øret - ørerne (og ikke ørerne, som det ville være tilfældet med det sædvanlige flertal). Et andet tab er en kald sag. Hukommelsen om ham bevares ved bønner (”Vor Fader

.

”) Og folklore monumenter (“ søn ”, “ mor ”). Sandelig nok eksisterer han faktisk på moderne russisk: ”Mor! Far! ” - børn græder i stedet for den fulde "mor" og "far". Derudover var der før de russiske verb der var fire typer fortidspændinger med særlig betydning.