Hvad er et paradigme

Paradigmet i den gamle filosofi blev betragtet som et sæt evige ideer, en model, i overensstemmelse med hvilken den eksisterende verden blev skabt. På nuværende tidspunkt defineres paradigmet som et samfund med grundlæggende videnskabelige synspunkter, holdninger og terminologi, som accepteres af det meste af samfund af videnskabsmænd med lignende videnskabelig baggrund og fælles videnskabelige værdier.

Brugsanvisning

1

Paradigmet udvikler kontinuiteten af ​​videnskabelige interesser og dens udvikling, fællesheden af ​​eksplicitte og implicitte antagelser, der bestemmer videnskabens udvikling over en bestemt tidsperiode. Paradigmeafgrænsninger adskilles i forskellige videnskabelige discipliner - filosofi, lingvistik, pædagogik osv.

2

Så for eksempel i statsvidenskab er det en fælles karakter af principperne for kognition og måderne til at udtrykke den eksisterende politiske virkelighed på et bestemt tidspunkt, som skaber en logisk model for dataorganisation og en teoretisk forklaring af eksisterende sociale fænomener.

I sprogvidenskab er et paradigme en bestemt konstruktion, der tjener som en standard for nedbrydning, konjugering af et ord.

3

Derudover adskilles paradigmet som absolut, tilstand, individuelt, generelt accepteret og videnskabeligt.

Det generelt accepterede paradigme kaldes den bedste måde at træffe beslutninger på forskellige livssfærer, der bruges af en stor gruppe af befolkningen. Det personlige (individuelle) paradigme bestemmer metodologien for beslutninger truffet af en bestemt person baseret på hans personlige oplevelse og hans livsposition.

4

Brugen af ​​dette udtryk blev introduceret af den amerikanske fysiker og historiker T.S. Kuhn, der fokuserede på det faktum, at den historiske udvikling af videnskaben ikke forekom lineært, men repræsenterede en ændring i paradigmer, der klart bestemmer valget i studiet af et bestemt problem såvel som metodologien til deres løsning. Så paradigmet i Aristoteles fysik blev brugt indtil 16-17 århundrede, da forskere som Galileo og Newton skabte et nyt paradigme, der fungerede indtil det 20. århundrede, hvor relativitetsteoriens paradigme erstattede det.

5

For Kuhn betød den normale videnskabsudvikling først og fremmest stabiliteten i det eksisterende paradigme. Når et paradigme erstattes af et andet, finder en videnskabelig revolution sted. I udviklingen af ​​videnskaben skelner han 4 på hinanden følgende stadier: det før-paradigmatiske, perioden med dominans af paradigmet, normal videnskabskrise og perioden for den videnskabelige revolution ledsaget af en ændring af paradigme til en ny.